#9 keeping up appearances

Du pynter i verden - uanset din størrelse

Hvordan møder vi  andre mennesker, deres blikke og fordomme, når vi går ud i verden og fylder mere i landskabet end mange andre mennesker?

Bente afslører sin angst for, at andre tænker, at tyk er lig med dårlig hygiejne. Fordi det at være tyk ofte tolkes som manglende selvkontrol. Så hvis du er tyk, hvad har du ellers ikke styr på? 

Men sandheden er jo heldigvis, at der ikke er et gran af sandhed i den påstand. For vi har faktisk styr på os selv. Men vi gør os begge umage med at sikre, at håret sidder, og neglene er pæne. Alligevel kan det nogle dage være svært at skulle møde verden. 

Hvor er det ærgerligt, at vi får de tanker, for det bekræfter jo, at normen i samfundet er, at en tyk krop er en forkert krop. Det bliver vi nødt til at ændre. Også selv om det kun er os selv, der tænker sådan. For det er jo et tillært tankemønster. 

I stedet skal vi møde verden, som de mennesker vi er. 

Jeg ved godt, at nogle mennesker måske tænker: "Hold da op, hun er kommet godt over vinteren," når de ser mig.
Bente
Bente
Stifter af Sizewise
Jeg går ind for, at vi skal gå ud i verden og tage os selv på os selv. Og møde verden med et 'her er jeg.'
Ane
Ane
Stifter af Sizewise

Og hvad er det egentlig, vi er bange for? For Anes vedkommende er det at falde igennem – at stå ud på den ufede måde. Vi vil på den ene side gerne være unikke og have vores egen stil. Men samtidig vil vi  ikke være dem, der falder igennem. Det gælder formentlig for alle menneske. Tykke som tynde. 

Og hvornår føler vi os egentlig tykke? Det gør vi desværre hver dag i en eller anden form. Nogle gange handler det om, at tøjet strammer. Andre gange er det i det offentlige rum. Fx når vi forsøger at gøre os små i en fyldt bus. Eller bliver bevidste om, at sæddet ved siden af en af os i bussen altid er det sidste, der bliver taget. 

Er vi mon de eneste, der slås med den daglige bevidsthed om størrelse, men som samtidig kan blive overrasket over, hvor store vi egentlig er, når vi ser billeder af os selv? Bevidstheden er på en sær måde todelt. 

Og husk så: Selv om du er tyk, skal du ikke dække dig til. Frem med formerne, for du ser godt ud, præcis som du er!  

Det, og meget mere, taler vi om og diskutere i dette afsnit af vores podcast. Vi håber, du vil lytte med! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *